< Tilbage

Er du blevet svindlet05-05-2023 - 20:46

Ring 7033 3333 når du er blevet svindlet. Svarer døgnet rundt alle årets dage. 

 

Tryk her for at se mere: Nordea.dk/Svindel

 

Fem enkle råd

 

Se mere:  ► Tryk på billedet

 

Fem enkle råd til at undgå svindel

 

 

 

1. Udlever aldrig MitID eller kortoplysninger til en i telefonen, og lav aldrig en overførsel, fordi nogen forsøger at overtale dig til det.

Uanset hvor kritisk vedkommende påstår opkaldet er, så udlever aldrig brugernavn, adgangskoder eller kortoplysninger. Svindlerne udgiver sig ofte for at være fra din bank, politiet eller en anden troværdig autoritet. De kan være utroligt overbevisende og komme med gode begrundelser for, at du skal overføre penge. Men det gør det ikke – læg i stedet på! Vi som bank ville aldrig ringe og bede om sådan noget.

 

2. Læs altid teksten i MitID app eller SMS, inden du bekræfter.

Er det dig, der har oprettet anmodningen? Er beløbet og handlingen korrekt? Når du svarer ja eller godkender en anmodning, giver du samtidig tilladelse til, at handlingen må udføres.

 

3. Klik ikke på et link i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om.

Hvis du klikker på et link i en uopfordret besked og bliver bedt om at indtaste MitID eller kortoplysninger, så udlever dem ikke! Ingen troværdig organisation beder om så følsomme oplysninger via SMS eller mail..

 

4. Lad dig ikke narre af ‘love scams’ eller investeringsfup.

Mange bliver desværre snydt af ’en smuk kvinde’ eller ’en mandig oberst’, der tilsyneladende er blevet forelsket i dig via internettet og efter en langvarig dialog pludselig kommer i vanskeligheder og beder dig sende penge. Gør det ikke. Det samme gælder investeringstilbud via annoncer, telefon eller mail, der lover fantastiske afkast – måske endda suppleret med billedet af en kendt person, som ifølge afsenderen anbefaler investeringen. Gør det ikke.

 

5. Tal med dine nærmeste om digital svindel og hold dig opdateret.

For mange kan en digital identitet, apps og links være besværligt, og vi ser ofte at svindlerne målrettet går efter ældre personer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi alle tager ansvar og hjælper med at passe på vores nærmeste. Det bedste du kan gøre er at tale højt om de fire ovenstående råd. Du kan med fordel også holde dig opdateret om digitale trusler med en gratis app kaldet ‘Mit digitale selvforsvar’. Appen drives af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Får du mistanke om, at du er blevet udsat for svindel, skal du straks kontakte os på 70 33 33 33. Vi svarer døgnet rundt alle årets dage.

< Tilbage